Lav din egen alkohol på denne måde

For at opnå det bedste resultat skal man anvende følgende:
1 stk plastballon 25 liter, eller 30 liter massegæringsspand (anbefales) med gærrør
8 kg sukker eller 9 kilo dextrose (anbefales)
20 liter demineraliseret vand (anbefales, almindeligt postevand kan også godt anvendes)
1 stk Prestige Turbo Pure 20-23% gær (sukker/alkohol-resistent gærtype)
1 stk termometer af god kvalitet


 Anvend følgende fremgangsmåde:

Opløs sukkeret/dextrosen fuldkommen i demineraliseret vand. Vi anbefaler, at man kun anvender demineraliseret vand for at undgå, at postevandets eventuelle indhold af kalk, klor og andre fremmede stoffer øver en uheldig indflydelse på gæringsforløbet. Anvendelse af almindeligt postevand kan i visse tilfælde betyde, at man ikke får et optimalt resultat af gæringsforløbet. De fleste bruger dog postevand da det er lettere at få fat på og også langt billigere.
Det er meget vigtigt, at al sukkeret bliver fuldkommen opløst undervejs for det optimale resultat.

Hæld først 5 liter vand i ballonen/gæringsspanden.
Brug derefter en 4 liter gryde og opløse 2 kg sukker i 2 liter vand ad gangen under svag opvarmning og konstant omrøring med en plastske. Al sukkeret er opløst, når indholdet i gryden er blevet så klart, at man tydeligt kan se bunden i gryden. Hæld derefter grydens indhold på ballonen/gæringsspanden og omryst den, så sukkeropløsningen blander sig fundkommen med resten af ballonens/gæringsspandens indhold.
Gentag denne proces i alt fire gange, så alt sukker er blevet opløst og hældt på ballonen/gæringsspanden. Hæld derefter resten af de 20 liter vand på ballonen/gæringsspanden og omryst meget grundigt så indholdet i ballonen/gæringsspanden er helt homogent blandet.

Kontroller temperaturen med et kvalitetstermometer. Temperaturen midt inde i ballonen skal være nøjagtigt 25°C.
Herefter hældes hele indholdet af en pose Prestige Turbo Pure 18-20% gær direkte ned i ballonen/gæringsspanden, som omrystes meget grundigt i mindst 1 minut. Sæt hætte med gærrør på ballonen/låg med gærrør på gæringsspanden, og tildæk beholderne med en sort plastsæk for at beskytte gæren mod lys. Henstil ballonen/gæringsspanden ved stuetemperatur (20 - 22 grader)

Det er kritisk for opnåelse af et godt gæringsresultat, at temperaturen under hele gæringen holdes så nøjagtigt som overhovedet muligt på 25°C. Vær opmærksom på, at selve gæringsprocessen udvikler så meget varme, at temperaturen inde i gæringsbeholderen kan stige til over 30°C, hvorved gæren kan tage skade. Specielt tiden fra 24 til 48 timer efter starten på gæringen er kritisk med hensyn til varmeudvikling inde i gæringsbeholderen. Det anbefales at måle temperaturen så hyppigt som muligt i denne meget kritiske periode. Stil eventuelt ballonen/gæringsbeholderen udendørs for at køle den af.

Efter 48 timers gæring kan der stadig i en periode på 1 – 2 døgn være behov for at afkøle gæringsbeholderen som anført ovenfor. Kontroller temperaturen så hyppigt som muligt og foretag nedkøling, hvis nødvendigt.

Når temperaturen ikke længere stiger under gæringen, stilles ballonen/gæringsspanden igen ved den anbefalede gæringstemperatur på 25°C.
Følges denne vejledning helt nøjagtigt, at det muligt at forgære de 8 kg sukker, eller 9 kilo dextrose fuldkommen, så væsken i ballonen vil få et alkoholindhold på 18-23%. Vær dog opmærksom på, at alkoholindholdet i ballonen IKKE kan måles med en flydevægt (alkoholmeter), fordi almindeligt sukker ud over sit indhold af sacharose også har et ganske lille indhold af andre uforgærbare sukkerarter, som vil ødelægge målingen med en flydevægt.

Selve gæringsforløbet vil under optimale forhold være overstået på 2 - 4 dage. Noget længere tid kan dog påregnes, hvis gæringsbetingelserne ikke er optimale. Overvåg gæringen ved at måle væsken dagligt med en oechslervægt. Når sukker og vand er korrekt blandet inden starten på gæringen, skal væsken måle 120 oechslegrader, og efter en total forgæring af sukkeret til 20% alkohol, skal væsken måle minus 20 oechslegrader.

Selve gæringsprocessen skaber et surt miljø i gæringsbeholderen (danner en lavere pH-værdi), som godt nok ikke har nogen betydning, når man forgærer vin; men hvis den forgærede væske efter klaring skal anvendes direkte til drikkebrug, anbefales det at måle væsken syreindhold og derefter neutralisere syren med calciumcarbonat (bringe pH-værdien op på 7) inden tilsætning af spiritusessenser eller andre smagsstoffer.
Skal den forgærede væske "viderebehandles" - f.eks. i en plastbrænder - er syreindholdet uden betydning.